Tak for en fantastisk dag til #agfopvisning14

Vi kan med glæde se tilbage på lørdag den 29. marts som en fantastisk gymnastikdag! Mere end 700 gymnaster var på gulvet, 24 gymnastikpakker, som alle tryllebandt publikum. Lige fra Viborg GymTeam, der åbnede ballet over 22 af vores foreningshold til slutteligt alle de dygtige elever på Bjergsnæs Efterskole i deres show “Let’s dream”. Mere end 800 publikummer bakkede op om alle gymnaster, og vi så mange stolte instruktøransigter denne dag. Se billeder fra dagen her – eller søg på hashtags som #agfgymnastik og #agfopvisning14 for at se glimt på Facebook og Instagram. Del gerne dine minder med os.

En stor tak skal lyde til alle de frivillige gymnaster, som sad i entre, styrede musik og speak, sad klar som førstehjælper eller hjalp med redskaber i løbet af dagen. En sådan stor event kan kun klares ved fælles hjælp. Derudover naturligvis en kæmpe tak til alle vores yderst kompetente instruktører og hjælpere, som på dagen viste hvilket stof, de er gjort af. De stod alle klar kl. 9 til at slæbe redskaber og gøre klar og igen, da opvisningen var ovre for at slutte af på MGC med pizza og sodavand.

Årets modtager af Holger Lemvigh-pokalen for en helt særlig indsats i foreningen var – til hendes store overraskelse – næstformand, Christina Schultz Kjeldsen. Christina stopper i bestyrelsen ved den kommende generalforsamling efter 7 år i foreningen, 2 sæsoner som instruktør og 5 år sombestyrelsesmedlem. Christina har udvist stor engagement og vil være en savnet kraft i foreningen.