Status på familie- og børnehold: venteliste, få pladser eller stadig god plads?

Nu er tilmeldingen åben for alle – det har været en problemfri opstart med tilmeldingen. Her fredag den 28. august kl. 9.00, er der tilmeldt 245 familier/børn til den kommende sæson. Vi har selvfølgelig plads til mange flere.
Status på vores familie- og børnehold er:

Følgende hold er fyldt op med venteliste: Familiegymnastik 1, 2 + 3, Spilopper der hopper, Krudt og kugler Tons & Tøser 1 + 2 og Mixspring. Læs mere om ventelisterne her – OBS. flere hold vil givetvis lukke op for flere, så fortvivl ikke, hvis du er på venteliste, men afvent de første ugers tid. OBS. Alternativet til Tons & Tøser 1+2 er Minirytme, som vi varmt kan anbefale.

De resterende børnehold er der god plads på. Du kan følge med på tilmeldingssiden, hvor mange pladser der er tilbage. Er der god plads, så afvent evt. og tag til de første træninger fra uge 36 og tilmeld dit barn derefter.

OBS. Dette gælder kun familie- og børnehold. Alle junior- og voksenhold åbner op for tilmelding ved sæsonstart i uge 36 umiddelbart efter første træning eller udtagelse.