Vi inviterer traditionen tro til Tøseaften!

Vi skriver februar i kalenderen, og dermed begynder opvisningerne så småt. Vi har hold med til OD-dag og seniorstævne på Dejbjerglund og er selv i færd med at planlægge et brag af en Forårsopvisning den 10. april – og vores Tøseaften. Tøseaften er AGF Gymnastik tradisionen tro vært ved, i år tirsdag den 8. marts fra kl. 18.30 i Frederiksbjerghallerne, hal 1. Vi har netop sendt invitation ud til pigehold i ASG, Aarhus 1900 og egne hold. Det er en for-visningsaften for Aarhus’ pigehold – og der er ikke siddepladser i hallen, så vi henviser til DGI’s stævner eller vores forårsopvisning at tage familie og venner med.

Invitation til tøseaften 2016

Programmerne for DGI’s forårsstævner er også klar – lige fra børnedage over juniordag, ungedag og voksenaften – se alle programmer her. AGF Gymnastik er rigt repræsenteret til alle dagene.

Vi ser allermest frem mod vores lokalopvisning lørdag den 10. april fra kl. 11 i Ceres Arena. Alle opvisningshold skal på gulvet sammen med 2 gæstehold: Talentholdet fra Hedensted gymnastikforening og efterskolen, BGI. Dagen forventes at slutte kl. 16.30 senest. Mere info følger snart her på hjemmesiden og medlemmer får sendt mail med program.

Vi ses i hallerne til en masse smil på læberne og gymnastiske bevægelser.