skip to Main Content

Er du den rette? Vi søger instruktører og hjælpere til næste sæson

Selvom vi er midt i denne sæsons opvisninger – er vi allerede i fuld gang med næste sæson. Vil du høre mere om at være frivillig instruktør eller hjælpeinstruktør hos os – så tag kontakt nu til os på info@agfgymnastik.dk – du kan også læse mere her i vores gymnastikmappe.

Vi søger bredt til familie-, børne-, unge- og voksenhold – så hold dig ikke tilbage, men giv lyd, hvis du vil være med til at skabe byens bedste gymnastikforening.

Fedt at du er frivillig i AGF Gymnastik

Fedt at du er frivillig i AGF Gymnastik

Vi klar med programmet til Tøseaften

På tirsdag den 8. marts ser programmet lovende ud for vores traditionsrige tøseaften. Vi henviser til, at det er en forvisningsaften holdene imellem, så venner og familie bedes vente til DGIs opvisninger eller vores Forårsopvisning den 10. april.

Aftenen er planlagt af vores Eventteam og Øvede Piger 1+2, som står for opvarmningen:
18.30 Fælles opvarmning
18.45 AGF Øvede Piger 1
18.55 ASG Begynderrytme 18+
19.05 AGF UUPs
19.15 ASG Kinesis
19.25 ASG Letøvet rytme
19.35 AGF Øvede Piger 2
19.45 Århus Minirep
19.55 ASG Grand Prix
20.05 AGF Unge Piger 16+
20.15 AGF 25+
20.25 AGF Letøvede/øvede 23+
20.35 ASG in Between
20.45 XX-holdet
20.55 AGF Dans
21.05 ASG 23+
21.15 ASG 1#holdet
21.25 THA’GF
21.35 ASG Øvede Unge Piger (18+)
21.45 AGF Max
21.55 Hygge og kagespisning 

Ingen drop-in yoga i marts

Vi er desværre nødt at aflyse alle yoga timer i marts. Gitte vender stærkt tilbage onsdag 6. april på Læssøegade skolen.

Psst…. vi kan allerede nu fortælle, at der bliver endnu mere yoga med Gitte. Hun forsætter nemlig med sommeryoga, som starter op i maj.

Springmodtager til vores Juniormix søges!

Lyst til at prøve instruktørrollen af? Vores instruktør, Patrick, er desværre blevet skadet, så vi søger 1-2 instruktører til at hjælpe på holdet resten af sæsonen: februar-april.
Der er hovedsagligt behov for hjælp til springmodtagning. Målgruppen er piger og drenge i alderen 8. klasse til 18 år, og de træner hver mandag fra 18.30-20.00 i DGI-huset. Læs mere om holdet her.

Patrick vil fortsat være instruktør på holdet og være med til alle træninger. Derudover er der Benjamin, som er hjælpeinstruktør. Såfremt du har mulighed for at give en hånd med enten til en eller flere træninger, eller kender nogen som kunne være interesseret, hører vi meget gerne fra jer. Erfaring med springmodtagning påkræves.

Man vil naturligvis modtage omkostningsgodtgørelse. Har du spørgsmål til ovenstående kan jeg kontaktes på tlf. 61601505 eller mail ibenthopholm@gmail.com.

Vi inviterer traditionen tro til Tøseaften!

Vi skriver februar i kalenderen, og dermed begynder opvisningerne så småt. Vi har hold med til OD-dag og seniorstævne på Dejbjerglund og er selv i færd med at planlægge et brag af en Forårsopvisning den 10. april – og vores Tøseaften. Tøseaften er AGF Gymnastik tradisionen tro vært ved, i år tirsdag den 8. marts fra kl. 18.30 i Frederiksbjerghallerne, hal 1. Vi har netop sendt invitation ud til pigehold i ASG, Aarhus 1900 og egne hold. Det er en for-visningsaften for Aarhus’ pigehold – og der er ikke siddepladser i hallen, så vi henviser til DGI’s stævner eller vores forårsopvisning at tage familie og venner med.

Invitation til tøseaften 2016

Programmerne for DGI’s forårsstævner er også klar – lige fra børnedage over juniordag, ungedag og voksenaften – se alle programmer her. AGF Gymnastik er rigt repræsenteret til alle dagene.

Vi ser allermest frem mod vores lokalopvisning lørdag den 10. april fra kl. 11 i Ceres Arena. Alle opvisningshold skal på gulvet sammen med 2 gæstehold: Talentholdet fra Hedensted gymnastikforening og efterskolen, BGI. Dagen forventes at slutte kl. 16.30 senest. Mere info følger snart her på hjemmesiden og medlemmer får sendt mail med program.

Vi ses i hallerne til en masse smil på læberne og gymnastiske bevægelser.

Spring ind i det nye år på lørdag!

Som vanligt inviterer vi til børnespringdag – i år lørdag den 9. januar.
I år inviterer vi til badutspring i DGI-huset med start kl. 15.00, hvor flere af vores dygtige børneinstruktører vil stå klar til fælles opvarmning, redskabsbaner og fuld firspring. Søskende og venner er også velkomne. Vi ses i DGI-husets springsal på 1. sal!
10411877_1043723378999831_1135393084606636067_n

Kom med til juletræsfest søndag den 6. december

Igen i år byder vi velkommen til det hyggeligste julearrangement for børn, søskende og forældre i AGF Gymnastik.

Dato: Søndag den 6. december kl. 15-16.30
Sted: Marselisborg Gymnastik Center, Dalgas Avenue 12
For alle børnegymnaster, søskende og forældre. Og mon ikke julemanden kigger forbi?
Pris: 20 kr. (der vil være kage, gløgg, saft og godter)

Vi ses til leg, spring, julesang, dans om juletræet og julehygge.

12282990_10153344974022983_256686101_n

Kom med: WEEKEND-TONS den 22. november for børn 4-6 år

Vores dygtige eventteam har stablet WEEKEND-TONS på benene.
Målgruppe: Børn 2-6 år ifølge med voksen – kræver ikke medlemskab.
Hvornår: Første gang søndag den 22. november kl. 14.30-16.30.
Hvor: På MGC, Dalgas Avenue 12.
Ses vi til en eftermiddag med fart over feltet?

12233512_10153323204852983_225294175_n

Du har været del af et Danmarksmesterskab – og AGF Gymnastik vandt!

Det er ikke sikkert du ved det – måske er du helt ny i foreningen. Men lørdag den 26/9 drog en delegation fra AGF Gymnastik til Vejen Idrætscenter. Til en dag om foreningsudvikling – og hvor vinderen af DM i foreningsudvikling 2014-2015 (#dmifu15) skulle afsløres.

2015-09-26 16.38.13Vi blev råbt op som de sidste af de tre vindere. Knæene rystede på os, og vi tog overvældet imod et gavekort på 15.000 kr. til foreningen og 5.000 til Sport24. De penge skal øremærkes til foreningen og frivilligheden. Du kan læse begrundelsen for, at vi blev hædret her.

Tak. Der skal lyde et højt og rungende tak til DM-styregruppen: Iben Thopholm, Pia Liske, Kamilla Nicolajsen, Anne Sofie Osmundsen og Annelouise Jensen. De har arbejdet sejt og hårdt hele året med at forfølge 12 målsætninger, og afsluttede med en resultatbeskrivelse til DGI, som du kan finde her. En stor tak til bestyrelsen, sparringspartnere og de teams, der nu er kommet op at stå.

Kunne du tænke dig at blive (endnu) mere del af foreningen som frivillig i vores teams: frivillighed, kvalitet, event eller kommunikation? Så skriv til info@agfgymnastik.dk og hør mere. Vi arbejder lige nu med en frivilighedsfest, instagram, intern vejledning, billedbank, eventplan og meget, meget mere. Og så har vi det sjovt samtidig 🙂

Back To Top