skip to Main Content

Tilmelding for børne- og familiehold

Tilmeldingen for børne- og familiehold åbner: 

  • 10. august kl. 17 for tidligere medlemmer
  • 11. august kl. 17 for nye medlemmer

Du tilmelder dig her: 

Du kan finde mere information om, hvordan man tilmelder sig her

Vi ved fra tidligere år, at der bliver run på hjemmesiden og tilmeldingssystemet, når tilmeldingen åbner, så vi håber på jeres tålmodighed, hvis det driller.

Hvis du har spørgsmål, så sidder vi klar, når tilmeldingen åbner. Du kan skrive til os på info@agfgymnastik.dk. 

Hvis det er akut, kan du ringe til: 

Mandag den 10. august:

  • Maria: 24618919
  • Peter: 29461778
  • Camilla: 40128770
  • Ditte: 20344773

Tirsdag den 11. august:

  • Rikke på 42728265
  • Peter: 29461778

Her er oversigten over de børne- og familiehold, vi tilbyder i sæson 20/21. 

 

 

 

 

 

 

Du kan læse mere om hvert hold og tilmelde dig her: Gå til oversigt

Guide: Find dit rytmehold

I AGF Gymnastik tilbyder vi mange rytmehold til piger fra 16 år og op efter. 

Vi ved, at det kan være svært at bedømme, hvilket hold der passer bedst til dig. Derfor har vi lavet denne lille guide. 

Når du vælger, hvilket rytmehold du skal til prøvetræning på i uge 36, bør du overveje følgende: 

  • Hvordan passer du aldersmæssigt på holdene?
  • Er der en ugedag eller tidspunkter, som ikke passer dig? 
  • Vil du gå på et hold med udtagelse? 
  • Vil du gå på et hold, der skal lave opvisning? 
  • Hvilket niveau vil du gerne have, at holdet har?

1) Her ser du en oversigt over holdnavne og træningstider: 

 

2) Her ser du en infografik, hvor du kan blive klogere på, hvilke hold der har udtagelse og skal lave opvisning til marts/april:

 

3) Her ser du en cirka niveauinddeling over alle rytmeholdene: 

 

Vi anbefaler, at du kommer til prøvetræning på de hold, du måske vil gå på. Alle rytmehold har to prøvetræninger inden der er tilmelding eller udtagelse.

Du kan læse mere om alle holdene på den fulde oversigt her

Du kan finde information om tilmelding her.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@agfgymnastik.dk eller på vores Facebookside.

 

WildKids: Nyt sensommerhold for familier

I år kan vi præsentere et helt nyt familiehold, som kun varer fra uge 32 til 35.

Navnet er WildKids, for det handler om at være ude i den vilde natur.

Holdet træner udendørs i Mindeparken og skovene omkring, og der er fokus på at bruge naturens muligheder for leg og bevægelse uanset vejret.

Målgruppe: Forældre og børn i alderen 5-10 år
Tidspunkt: Lørdag 9.30 – 10.30 (uge 32-35)

De tre instruktører har alle før trænet eller træner stadig familiegymnastik i foreningen – og så er de store legebørn og ægte naturelskere!

Instruktørerne er:
Janne Fassov: Instruktør på Familiegymnastik 1 og vildkvinde
Søren Quist Nielsen: Instruktørerfaring i gymnastik for både børn og voksne. Derudover vildmand.
Morten Obel: Tidligere instruktør på Familiegymnastik 1, idrætspædagog og vildmand

Prisen for de fem træningsgange er 75 kr i alt.

Læs mere om holdet og tilmeld her.

Er du vores nye instruktør eller hjælper?

Vil du være vores nye instruktør?

Efter sæsonens lidt triste afslutning kigger vi nu frem imod næste sæson, der starter til august/september. Og her har vi brug for dig, der vil være en del af det frivillige team i AGF Gymnastik. 

Vi mangler instruktører til følgende hold: 

  • Familiegymnastik 2 
  • Spilopper der hopper
  • Tons og tøser 1 + 2 
  • Tons og dans
  • Saltoteam
  • Mixspring (4.-6. klasse)
  • Børneyoga 
  • Letøvede 23+
  • AGF piger 25+
  • Elitepiger
  • AGF Træningstyperne

Vi mangler hjælpetrænere på følgende hold: 

  • Børnetons

Her kan du læse mere om, hvad du får ud af at være instruktør i AGF Gymnastik.

Tag endelig fat på os, hvis du har spørgsmål eller hvis du går og leger med tanken om at blive instruktør. Skriv til os på info@agfgymnastik.dk

I videoen fortæller Dante om, hvorfor det er fedt at være en del af vores instruktørteam👇
https://youtu.be/oukvDGyLpGc

Tak for denne sæson + formandens tale

Tak for en fantastisk sæson! 

I AGF Gymnastik er vi meget kede af, at den sluttede så fladt, som den gjorde – men sikkerhed og sundhed kommer først.

Formand i AGF Gymnastik Peter har holdt den tale, han normalt holder til forårsopvisningen på video. Den kan du se her på vores Facebookside

Da forsamlingsforbuddet stadig gælder her i fase 2 af åbningen af Danmark, tror vi desværre heller ikke på, at vi kommer til at tilbyde sommergymnastik. 

Til gengæld er vi i fuld gang med at planlægge sæson 20/21 og får snart offentliggjort næste års holdplan – glæd dig! 

Hvis du eller nogen du kender går med et ønske om at blive instruktør eller hjælper, så tag fat i os på info@agfgymnastik.dk.

DGI aflyser også ny dato for forårstævne i Hammel

DGI Østjylland har desværre aflyst forårsstævnet i Hammel, der ellers var flyttet til 1.-3. maj.

Vi er meget kede af, at vores hold ikke kommer til at stå på gulvet og vise årets opvisninger frem for publikum, men det vigtigste er naturligvis at få bugt med coronavirus og blive hjemme.

Vi håber, at I ude på holdene fortsat kan være sammen hver for sig via digitale træningssessions og opmuntrende beskeder 😊

COVID-19, sæsonafslutning og sommergymnastik

AGF Gymnastik er ligesom alle andre dele af samfundet ramt af corona-situationen. Det er lige nu usikkert, om der bliver flere træninger i denne sæson, og om vi kommer til at tilbyde sommergymnastik. 

Vi følger situationen, og vi håber selvfølgelig at kunne afslutte sæsonen med træninger og fælles hygge, men det vigtigste for os er vores medlemmers helbred, så vi starter ikke op igen, før vi er 100 procent sikre på, at det er i orden sundhedsmæssigt. 

Afslutning af sæsonen 19/20 

Den 29. marts skulle vi have afrundet sæsonen med forårsstævnet. Det er som bekendt aflyst. DGI har rykket deres forårsopvisning i Hammel til den første weekend i maj. Såfremt det er forsvarligt, håber vi derfor at kunne tilbyde et par træninger på holdene i ugerne inden, men vi kan ikke sige noget om det endnu. Hvis ikke det bliver muligt, så arbejder vi på at afslutte sæsonen for gymnaster og frivillige på en anden måde længere ude i fremtiden.

Følg med i DGIs begivenhed for Forårsstævnet i Hammel her.

Hvad med sommergymnastik? 

Normalt ville sommergymnastik have startet tilmelding her sidst i marts og være startet op efter påske, men på grund af corona ved vi endnu ikke, hvornår eller om sommergymnastik kan starte. Vi lover dog, at når/hvis det i løbet af maj eller juni igen er sundhedsmæssigt forsvarligt og myndighedernes restriktioner er ophævet, så tilbyder vi sommergymnastik.

Der bliver børnehold i aldersgrupperne 3 år-16 år og drop in sommerrytme for 16+.

Pas på hinanden

Vi savner alle sammen at mødes om gymnastikken, men det vigtigste er sikkerheden. Det er dejligt at opleve, at mange af vores hold mødes om virtuel træning og holder kontakten via facebook, instagram osv. 

Følg med når vi deler tilbageblik, træningsidéer og gymnastikinspiration på AGF Gymnastiks medier – Facebook og Instagram

Pas på hinanden til vi ses igen! 

 

Aflysning af AGF Forårsopvisning

Aflysning af AGF Forårsopvisning 2020 😕

I AGF Gymnastik følger vi myndighedernes tiltag i forhold til at inddæmme smitte med COVID-19 (corona). Derfor har vi i bestyrelsen besluttet at aflyse forårsopvisningen den 29. marts kl. 10:30-16 i Ceres Arena. Det er vi selvfølgelig mega ærgerlige over, men sikkerheden kommer først.

Når smittefaren forhåbentlig har lagt sig efter marts, vil vi forsøge at skabe rammerne for at holdene kan lave deres opvisningsprogrammer for et publikum på den ene eller anden måde.

Holdtræningerne fortsætter som normalt indtil slut marts, hvor sæsonen er slut. Vi beder vores medlemmer om at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer og IKKE møde op til træning, hvis du har rejst i risikoområder eller er i karantæne. Husk at vaske hænder inden træning.

Hvis du eller et nært familiemedlem bliver smittet med COVID-19 beder vi dig sende en mail på denne mail, så vi kan foretage de nødvendige foranstaltninger.

Vi opfordrer instruktørerne til at lave deres egne “mini-opvisninger” i forbindelse med træninger for et lille antal publikum eller eventuelt ved at lave opvisninger for et andet hold.

Vores sommergymnastik starter fortsat som planlagt op i uge 16. Holdmulighederne bliver snart offentliggjort på vores hjemmeside, agfgymnastik.dk.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv til os her på facebook eller på info@agfgymnastik.dk.

Back To Top