skip to Main Content

Covid-19 anbefalinger og retningslinjer for AGF Gymnastik

Senest opdateret d. 2. maj 2021

Hold under 18 år:

Foreningens indendørs aktiviteter genåbner for hold med gymnaster under 18 år fra 21. april. Der gælder et forsamlingsforbud på 25 personer inkl. instruktører og hjælpere, og der må som udgangspunkt ikke være andre i hallen. Der er ikke krav om fremvisning af coronapas for hold med gymnaster under 18 år. 

Afvent besked fra din instruktør, inden du møder op til træning.

Skal du træne på Marselisborg Gymnastik Center, så brug gerne bagindgangen til at gå ind i hallen og gå ud af hoveddøren. Derved undgår vi, at holdet i hallen støder sammen med det næste hold, der skal træne i hallen.

Hold over 18 år:

Fra torsdag den 6. maj gælder det at:

  • indendørs idræt for voksne bliver tilladt for op til 25 personer (inkl instruktører)
  • indendørs idræt for voksne kræver coronapas
  • forsamlingsforbuddet for udendørs idræt hæves fra 50 til 75 personer

Fra foreningens side opfordrer vi instruktørerne på voksenhold til selv at beslutte, om træningen skal rykkes indenfor eller holdet fortsat vil være udendørs. Hvis holdet træner indendørs, er det instruktørens opgave at tjekke coronapas.

Til næste fase, den 21. maj, forventes det at forsamlingsforbuddet hæves til 50 personer for indendørs idræt.

Hvordan foregår udendørs træning?

Her er de retningslinjer, der gælder for udendørs træning:
  • Der gælder et forsamlingsforbud på maks 50 personer for udendørs idræt fra den 21. april. Det forventes at blive hævet til 75 den 21. maj
  • Instruktøren og eventuelle hjælpeinstruktører tæller med i de 50 personer
  • Både børn og voksne i alle aldersgrupper må mødes til udendørs gymnastik
  • Der skal altid være en træner eller anden ansvarlig til stede ved afvikling af idrætsaktiviteter for børn
  • Man skal så vidt muligt holde 2 meters afstand
  • Der er ikke krav om at fremvise negativ test for at komme til træning
  • Instruktøren skal kunne bevise, at man er et foreningshold – eksempelvis ved at fremvise en holdliste eller facebookgruppe
Nedenfor kan du læse typiske spørgsmål og svar:
Hvor må vi træne udendørs? 
  • Holdene må træne på eksempelvis græsplæner, parkeringspladser eller andre offentlige arealer. Vær opmærksom på at kommunale græsarealer som eksempelvis fodboldbaner først åbner 1. april og desuden skal bookes gennem kommunen.
  • Som midtbyforening, der normalt træner i mange forskellige haller, råder vi desværre ikke over udendørsarealer, så AGF-hold er nødt til at finde alternative, offentlige steder, hvor holdet kan træne.
Kan vi bruge redskaber udendørs?
  • Det er desværre ikke muligt at tage redskaberne med udendørs. Vi opfordrer til at bruge naturen kreativt, selvom det ikke er det samme som indendørs spring med redskaber.

 

Har du spørgsmål, så henvend dig til info@agfgymnastik.dk

Læs mere på DGI’s coronaguide til gymnastik.


DGIs anbefalinger, som vi efterlever i AGF Gymnastik:

Vi anbefaler, at man orienterer sig efter plakaterne der er hængt op på træningsstederne, og at man efter bedste evne følger DGIs retningslinjer: https://www.dgi.dk/gymnastik/gymnastik/artikler/saadan-kan-der-dyrkes-gymnastik-under-coronakrisen

Nyttige Links og telefonnumre:

Hvis du ikke kan finde svar på dine spørgsmål om ny coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk eller på sst.dk, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline.

Den myndighedsfælles hotline kan også hjælpe med opsporing og rådgivning af nære kontakter på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi følger desuden retningslinjerne som beskrevet af Kulturstyrelsen.

Back To Top