Sæson 21/22 – tilmeldingsdatoer og rabatter
Vi glæder os til at kunne byde velkommen til en ny sæson, som forhåbentlig bliver helt normal, selvfølgelig med øget fokus på hygiejne.
Da sidste sæson var præget af corona-aflysninger vil vi gerne som noget ekstraordinært i år tilbyde tidligere medlemmer 20% på kontingentet. Det gør vi kun i år fordi vi gerne vil gøre noget ekstra for at få børn og voksne tilbage til foreningslivet.
Du har desuden et forspring, hvis du også var medlem i sæson 20/21, da tilmeldingen åbner en dag før for dig.
Hvornår kan du tilmelde dig?
Herunder finder du en oversigt over, hvornår vi åbner op for tilmeldinger til sæson 21/22
BØRNEHOLD
- Den 9. august: Fortilmelding for tidligere medlemmer – 20% (kun hvis du tilmelder dit barn på denne dato)
- Den 10. august: Tilmelding for nye medlemmer
VOKSENHOLD:
- 16. august: Early-bird fortilmelding for tidligere medlemmer på hold uden udtagelse – 20% hvis du tilmelder dig denne dato
Hvis du ikke er tidligere medlem, åbner tilmeldingen på holdene løbende efter holdet har haft to prøvetræninger.
Hvis du skal på et udtaget hold, åbner tilmeldingen først, når holdet er sat og du kan kun tilmelde dig, hvis du er udtaget. Hvis du var medlem af AGF Gymnastik sidste år, får du 20% på denne sæson.
Hvornår starter holdene op?
Alle børnehold starter op i uge 35. Voksenhold starter op mellem uge 34 og 36. Orienter dig om dit hold på hjemmesiden og via begivenheder for fortræninger på Facebook.
Vi opdaterer løbende denne side med holdbeskrivelser for de hold, som vi tilbyder i 21/22