Letøvede/øvede 23+
Om holdet
INFORMATION OM HOLDSTART
23+ starter først op den 23. september, men derfra tager holdet revanche. Der er stadig to prøvetræninger (den 23. og 30. september), hvor du kan komme og prøve holdet inden du vælger, om du vil melde dig til.
HOLDBESKRIVELSE:
På 23+ kan i forvente et hold hvor vi går op i jer som gymnaster. Vi vil gerne udvikle jeres gymnastiske færdigheder. Vi vil udforske kroppens mange muligheder, hvad enten det er med stille serier med lethed og ynde, serier med udtryk, power og spændstighed eller i dansens verden. Vi elsker styrke, spring over gulv, dans og leg. Vi ønsker at du går fra træningen med en brugt krop og et stort smil på læben.
På 23+ vægter vi det sociale rigtigt højt. Derfor arbejder vi allerede nu på højtryk for at finde en mulig dato for en opstartsbegivenhed, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende. Vi syntes det kunne være MEGA fedt med nogle forskellige udvalg. Heriblandt månedsudvalg, hvor man kan vælge et tema til træningen (f.eks. fastelavnstema), komme med en leg til træningen eller snacks til slut i træningen. Kun fantasien sætter grænser!
23+ er holdet for dig, der elsker gymnastik, dans, leg, styrke og bevægelse.
Holdet 23+ er ikke er udtaget hold
Instruktører
Caroline Bloch:
Sarah Skov Nedergaard:
Jeg hedder Sarah og er 23 år. Til dagligt læser jeg til lærer i Aarhus på 3. semester. Jeg har været gymnastiktræner i 6 sæsoner og nyder at nørde, svede og udfordre mine gymnaster. Jeg har selv dyrket gymnastik i 11 år og har gået på diverse hold. Heriblandt juniorhold, ynglingehold, rephold og senest GGU-holdet og øvede piger i AGF. Når jeg ikke dyrker gymnastik, elsker jeg at være kreativ.