skip to Main Content

Holdudbud og dato for tilmelding til børnehold

Vi er i fuld gang med at planlægge den kommende sæson og inden for de næste 14 dage vil holdudbuddet blive offentliggjort her på hjemmesiden.

Samtidig har flere efterspurgt datoer for forhåndstilmeldingen på vores børnehold og de ligger også fast nu:

  • Forhåndstilmelding for tidligere medlemmer: (kun på børnehold)
    Tirsdag den 11. august kl. 17.00 og gælder frem til dagen efter kl. 16.00.
  • Tilmelding åben for alle: (kun på børnehold)
    Onsdag den 12. august kl. 17.00

Læs mere om hele tilmelding proceduren her.

Sommertræning 2015: 7 tilbud!

I år udbyder vi 6 hold hen over sommeren – til forskellige målgrupper og med forskellige betalingsformer – det kræver ikke medlemsskab for at tilmelde sig eller tage enkelte træninger. Overblik over tilbuddene:

Sommer-spring 0.-3. kl. for drenge og piger, tirsdage 17-18 på MGC.
Tilmelding starter 1. maj, der er kun 30 pladser. Der er ét kontingent for perioden.

NYT!!! Sommer-spring 4.-8. kl. for drenge og piger, tirsdage 18.30-20.00 i springsalen i DGI Huset. Tilmelding starter 10. maj, der er kun 18 pladser. Der er ét kontingent for perioden.

Sommer-yoga for drenge og piger 16+, onsdage 17-18 i Gitte Berles kolonihave eller på MGC. Drop-in, 30 kr./gang. Ingen tilmelding. Opstart uge 21.

Sommer-rytme: Begynder/letøvet 16+, onsdage 18-20 på MGC. Drop-in, 30 kr./gang. Ingen tilmelding. Første træning den 6. maj.

Sommer-rytme: Øvet/rutineret 16+, tirsdage 18-20 på MGC. Drop-in, 30 kr./gang. Ingen tilmelding. Første træning den 12. maj.

Sommer-dans 16+ (øvede), mandage 18-20 på MGC. Drop-in, 30 kr./gang, Ingen tilmelding. Første træning den 11. maj.

Sommer-springtræning 18+, drenge, torsdage 18-20 i DGI-husets springsal. Hver torsdag i maj-juni-juli-august. Der er ét kontingent for perioden. Tilmelding starter 1. maj.

Så der er rig mulighed for at få holdt gymnastikken ved lige frem mod sommerferien. Vi arbejder samtidig på holdudbuddet for sæson 2015/2016, som vi offentliggør ultimo juni sammen med info om tilmelding i august. Vel mødt:)

Vi ses til årets opvisning: AGF Gymnastiks Forårsopvisning den 11. april

Vi har netop sendt invitationer ud til alle medlemmer og samarbejdspartnere om årets Forårsopvisning – du kan også invitere venner og familie via Facebookeventen lige her.
Årets gælstehold er: Holstebroegnens minirep og Vedresøe Idrætsefterskole.

  • Tid: Lørdag den 11. april fra kl. 11. (se programmet nedenfor).
    Dørene åbner kl. 10.15
  • Sted: NRGi Arena, Stadion Alle 70, 8000 Aarhus C
  • Entré: 30 kr., børn under 12 år er gratis. Gymnaster modtager i uge 13 en billet af deres instruktør. Køb som publikum let en billet online lige her.

Dagens program
11.00-11.15 Indmarch (alle gymnaster mødes til fælles indmarch kl. 10.45)
11.15-11.40: Familiegymnastik 2+3+1
11.40-12.10 Holstebroegnens mini rep.
12:10-12:20: AGF Dans
12.20-12.30 UUPs 16+
12.30-12.40 Krudt og kugler
12.40-12.50 Øvede piger 1
12.50-13.00 Spilopper der hopper
13.00-13.10 Begynder/letøvet 18+
13.10-13.20 Letøvede/øvede 23+
13.20-13.35 Superspringerne 1+2
13.35-13.40 5 min. pause
13.40-13.50 mAx CaSiX
13.50-14.00 Juniormix
14.00-14.15 Tons og tøser 1+2
14.15-14.25 Øvede piger 28+
14.25-14.35 Øvede piger 2
14.35-14.45 Minirytmepiger + Rytmepigerne
14.45-14.55 Mixspring
14.55-15.05 Unge piger 16+
15.05-15.15 Rutinerede piger 25+
15.15-15.25 Bydrengene
15.25-15.35 AGF Masters
15.35-15.40 5 min. pause til redskaber
15.40-16.10 Vedersøe Idrætsefterskole
16.10 Tak for i dag

Læs vores ambitiøse målsætning for DM i foreningsudvikling #frivilligjatak

Styregruppen for vores deltagelse i DGIs DM i foreningsudvikling har arbejdet hårdt op til jul og efter nytår for at få det sat helt på spidsen: Hvad vil vi arbejde med i AGF Gymnastik frem til september 2015 – hvad er vores målsætninger? Du kan læse mere om processen her og målsætningerne i PDF her. Vi begynder lige så stille at røre på os og vil også få brug for hjælp fra gymnaster, instruktører og forældre – så vi håber, I lige som os har JA-hatten på, når vi spørger? #frivilligjatak

DGI følger vores DM proces. Det har været en spændende, men hård proces. Se her hvordan vi nåede frem til de 12 målsætninger:

Vi søger en talstærk kassererassistent

Kender du en økonomistuderende (eller lignende faglighed), der har flair for tal og et køligt økonomisk overblik? Vi søger en frivillig kassererassistent hurtigst muligt med henblik på at overtage rollen som kasserer i april 2015.

Jobbet omfatter månedligt at føre regnskab og betale regninger (ca. 6 timer/måned). To gange om året skal der udbetales omkostningsgodtgørelser (10-15 timer), og der lægges budget én gang om året (3 timer). Årsbudgettet supporteres også af AGFs hovedkontor og hovedkasserer.

Derudover er der ad hoc-opgaver i samråd med bestyrelsen ved events og samarbejder. Der er månedligt bestyrelsesmøde, hvor der aflægges status til bestyrelsen – et øvrige engagement i foreningens udvikling er der naturligvis også muligt, men ikke en forventning fra start.

Man er således økonomiansvarlig i en forening med 800 medlemmer i tæt samarbejde med en ung, innovativ bestyrelse – økonomien er sund, og der forelægger drejebog for rollen samt 5 måneders løbende overgang til fuldt ansvar.

Er du interesseret i at vide med om denne mulighed for få økonomisk erfaring i en frivillig organisation, så kontakt kasserer, Camilla Rands, på mail: camilla.rands@gmail.com.
Vi modtager ansøgninger til stilling inkl. en kort motiveret ansøgning og erfaringsoverblik per mail: info@agfgymnastik.dk18012015 Kassereropslag

Overblik over børnehold, der åbner op for nye efter nytår

Vi har 5 børnehold, hvor der er plads til nye friske gymnaster efter nytår,
Der er første træning i uge 2, hvor man er velkommen til en prøvegang, derefter kræves der tilmelding online – kontingentet er til halv pris! Følgende hold er NU åbne op for online tilmelding. Klik på holdnavnet og se mere om træningstid og -sted samt holdprofil:

Vi arbejder stadig på tilbud med stimulastik, information herom lægges herind samt på www.facebook.com/agfgymnastik.

Derudover åbner vores Springtræningshold, spring hver torsdag 18-20 for drenge 18+ op for halvsæson fra uge 2-maj.

Spring ind i det nye år med os den 31/1!

Igen i år inviterer vi alle foreningens springglade børn, deres søskende og forældre til børneaktivitetsdag – 1,5 times spring, hop og sjov.
Hvornår: Lørdag den 31. januar 15-16.30 (alle møder til fælles opstart)
Hvor: Aarhus Gymnastik- og trampolincenter (motorikhallen), Hvidkildevej 11, 8240 Risskov
Pris: 20 kr. per deltagende barn – medbring gerne venner, som kunne tænke sig at prøve spring af
Målgruppe: Lige fra de mindste op til Mixspring, men vær som forælder opmærksom på de mange baner og følg de mindste størrelser rundt

Vi ses til en eftermiddag fyldt med fart og sjov:)

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og tak for 2014

Vi skriver den 22. december i kalenderen – og vil benytte lejligheden til at ønske alle vores medlemmer, instruktører og hjælpere samt samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår. Tak for indsatsen i 2014 – vi ser i bestyrelsen frem til et spændende 2015.

OBS. Bestyrelsen holder juleferie fra mails fra og med den 23. december til og med den 2. januar.

Julekort 2014_instruktører

Danseworkshop med Ida Frost og Michael Tang den 28/12

Vi inviterer til 4 timers inspirerende danseworkshop mellem jul og nytår. Du har nu muligheden for at få undervisning af to af landets bedste koreografer, Michael Tang og Ida Frost! Der vil blive arbejdet med moderne flow, hiphop og floorwork. Tilmelding er åben fra 24/11 for medlemmer af AGF Gymnastik, rytmegymnaster 16+ denne sæson. Der åbnes for andre interesserede mandag den 1/12. Min. antal er 15 deltagere, max 40.

Danseworkshop med Ida Frost og Michael Tang

Back To Top