skip to Main Content

Tak for SHOW OFF – vi ser frem mod opvisningerne

Her halvanden ugen efter er vi i bestyrelsen stadig helt høje efter SHOW OFF søndag den 26/1.

Mere end 700 gymnaster og tilskurere var samlet i NRGi Arena til 2,5 times gymnastikoplevelser.
TV2 Østjylland hintede om det i Guide – som du kan se lige her – og Aarhus Stifttidendes spotfotograf fangede også halvdelen af dagen lige her.
Der følger flere billeder snarest – følg med på vores Facebookside her for at være helt opdateret.

Nu ser vi frem mod de kommende opvisninger rundt i hallerne til Dejbjerglundstævne, vinterstævne på Idrætshøjskolen i Viborg, tøseaften, DGIs forårsopvisninger og slutteligt vores Forårsopvisning lørdag den 29. marts. Til vores lokalopvisning kan du opleve alle vores opvisningshold, eliteholdet fra Idrætshøjskolen i Viborg og Bjergsnæs efterskole. Mere info følger, men vi glæder os!

SHOW OFF! Vi inviterer indenfor til et brag af en gymnastikevent

AGF Gymnastik inviterer indenfor til en søndag eftermiddag i selskab med Eliteholdet fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Ollerup Dansekompagni, hold fra AGF Gymnastik, FLEX-holdet og tumblere fra TGA.

Hold dig opdateret og invitér venner og familie via Facebook-event.

Hvornår? Søndag den 26/1 fra kl. 13-15.30. Dørene åbner kl. 12.30.
Hvor? NRGi Arena, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C
Pris: 100 kr., børn 5-12 år 50 kr., børn under 5 år er gratis.
MEN, spar penge og køb billetten online allerede nu på www.agfgymnastik.dk/show-off
Købes billetter i døren, så medbring kontanter.

Oplev en perlerække af fantastiske gymnastikoplevelser.
Dagens program er som følger – tider er vejledende.

13.00: Velkomst ved AGF Gymnastik
13.08: Øvede piger 1, Øvede piger 2
13.15: FLEX-holdet
13.30: Unge piger 16+, AGF Dans, Begynder-letøvet 18+, Mixspring+Juniormix, UUPs
13.55: Ollerups Dansekompagni
14.10: AGF Frøknerne, Letøvede-øvede 23+, Rutinerede piger 25+
14.30: TGA fremviser juniorpige- og senior-rytmeserie samt spring med juniorpiger,- drenge og seniorherrer
14.45: Eliteholdet fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup ca.
15.30: Farvel og tak for i dag og på gensyn til AGFs Forårsopvisning 29/3

Så inviter venner og familie med til en fantastisk gymnastikeftermiddag for børn og voksne.

Vi glæder os!
/Bestyrelsen i AGF Gymnastik

Vi ønsker jer alle en glædelig jul – og på gensyn i det nye år

Julekort 2013_hjemmesideBestyrelsen i AGF Gymnastik ønsker alle medlemmer, instruktører, hjælpere og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.

Vi kan se tilbage på endnu en forrygende sæsonstart – vi slog sidste års medlemsrekord igen – og har mere end 720 gymnaster i foreningen fordelt på vores livlige børnehold, sprudlende juniorhold og ambitiøse voksenhold. Vi kan se tilbage på en hyggelig juletræsfest – og frem til en juleferie, hvor vi allerede glæder os til alt det, der venter os i 2014.

Vi springer ind i 2014 allerede lørdag den 4. januar til børneaktivitetsdagen – læs mere derom i indlægget lige nedenfor. Om aftenen fejrer vi julefrokost med instruktører og hjælpere. Søndag den 26/1 = SHOW OFF, som vi glæder os meget til. Det er en eftermiddag fyldt med gymnastikinspiration, som vi håber, I som medlemmer vil støtte op om. Læs mere her – og inviter venner og familie på Facebook her. Videre byder 2014 på tøseaften og vores Forårsopvisning den 29/3, hvor Viborgs elitehold bl.a. gæster os.

Med ønske om en glædelig jul og et lykkebringende nytår
Bestyrelse, AGF Gymnastik

AGF Gymnastik + Ollerup-event søndag den 26. januar 2014

Sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag den 26. januar 2014, hvor vi afholder en fantastisk gymnastikevent i Aarhus. Vi har takket ja til besøg af Ollerups Elitehold samt deres OllerupDans. Sammen med de to fantastiske hold afholder vi en eftermiddag med fremvisning af egne hold samt besøg af en efterskole.

Der følger mere info om eksakt tid, sted og pris her på hjemmesiden og på Facebook snarest. Vi glæder os til en inspirerende eftermiddag!

Back To Top