Juniormix er et aktivt og alsidigt gymnastikhold for unge i 7.–9. klasse, der har lyst til at udfordre sig selv både på springbanen og i de rytmiske serier.
Vi er et opvisningshold med fokus på energi, udvikling og fællesskab.
Til træning arbejder vi med alt fra kraftfulde spring på trampet og airtrack til serier, hvor musik og bevægelse går hånd i hånd.
Træningen foregår hver onsdag kl 19-21 i DGI-husets springsal, og vi lægger vægt på at have det sjovt, samtidig med at vi forbereder os til sæsonens opvisninger. Her får du både sved på panden og nye venner.
Træninger afholdes fra September til og med Marts. Tilmeldingen er åben indtil 12. Oktober, så længe der er ledige pladser.