All Stars er et hold for drenge og piger i skolealderen med særlige behov og handicap, som har lyst til at lege, bevæge sig og være en del af et fællesskab.
Vi laver sjove lege og redskabsgymnastik med airtrack, trampolin og bløde måtter.
Det foregår i en tryg og genkendelig ramme, hvor der er god tid, struktur og plads til at alle kan være med på deres egne præmisser. Her handler det om at få rørt sig, have det sjovt og opleve glæden ved at lykkes.
Børnene er meget velkomne til at have en ledsager med på holdet.
Holdet kan besøges tre gange i streg til prøvetræninger for at se om jeres barn ønsker at deltage, inden tilmeldingen skal finde sted.
Vi gør opmærksom på, at holdet desværre ikke er egnet til kørestolsbrugere.
Vi gør ligeledes opmærksom på at holdet har en længere træningsperiode end vores almindelige sæson, for at imødekomme de faste rammer nogen kan have behov for.