AGF Øvede er et udtaget rytmehold for gymnaster på 18 år+*, der træner hver torsdag kl. 20-22 på SFI. Holdet henvender sig til den letøvede/øvede gymnast, som søger nye udfordringer og har lyst til at udvikle sig.
Vi lægger stor vægt på at skabe rammerne for en energifyldt og udfordrende træning, hvor fællesskab, udvikling og træningsglæde går hånd i hånd. Gennem sæsonen arbejder vi med både grundgymnastiske elementer og mere komplekse bevægelsesmønstre, der udfordrer den enkelte gymnast. Målet er at udvikle et opvisningsprogram, som holdet er stolte af og glæder sig til at præsentere på gulvet.
Vi forventer, at gymnasterne deltager aktivt i både weekendtræninger og opvisninger. Der må påregnes en ekstra udgift til opvisningstøj på maksimalt 1.000 kr. Vi forventer at deltage i 5-8 opvisninger i løbet af sæsonen, afhængigt af holdets ønsker og muligheder.
Information om fortrængninger og udtagelse findes på Facebook.
Vi glæder os til at se jer!
* Du skal fylde 18 år i løbet af sæsonen for at kunne deltage.